Fuglehjemmet

fuglehjem.jpg
Danmarks Fugle Zoo er vi fast besluttet på, at opføre et ”mega stort” center for nødstedte hobby- og kælefugle da der, er et stort stigende behov for et sådan værested. Et sådan center skal rumme alle mulige forhold for disse fugle, lige fra den dag hvor de ankommer og til den dag hvor de kommer ud i vores beskyttede zoo anlæg. Et sådan center er så stor en opgave, at det ikke lader sig gøre på mindre end 3-5 år, og koster mange, mange penge. Vi er gået i gang med projektering og med at finde sponsorer og samarbejdspartnere; men dette tager også en del tid. Behovet for at hjælpe tropefugle i nød er meget stort lige nu, så vi kan ikke vente på at det store center står færdig, der må gøres noget nu. Danmarks Fugle Zoo er ved at være bygget sådan om, at vi ikke kræver så meget plads til vinteropbevaring af vore fugle længere. Vi ombygger derfor hurtigt de gamle lokaler til et mini hjem for nødstedte tropefugle. 

Fuglehjemmet starter med en indslusnings afdeling, hvor fuglene bliver afleveret af deres ejere, og her sidder de så og bliver opserveret og løbende undersøgt af personalet og vores dyrlæge i minimum 6 uger. Først herefter får de lov til at komme videre ind til næste stop, en afdeling hvor vi træner dem til at være mere præget på i naturen, og mindre præget af mennesker.

Sidste afdeling er inde i de store voliere hvor de så kommer sammen med mange andre fugle, som også er i terapi for, at lære og være fugle igen. Hele perioden varer ca. 10-12 måneder inden de kan regne med at komme ud som norm ale fangeskabsfugle der kan klare sig som zoofugle eller i vores i opdræts område.

De fugle vi kan hjælpe er IKKE fugle fra dansk natur, det er kun tropefugle som er købt og brugt som kæledyr, og nu er blevet til overs af en eller anden årsag. Det kan være skilsmisse hvor fuglene er strandet imellem to stridende parter, det kan være allergi, det kan være at der kommer familieforøgelse, og så bliver fugle gerne jaloux, eller også kan det være efter dødsfald.

Desværre kan vi ikke indrette det foreløbige fuglehjem, så vore zoo gæster kan få adgang hertil, det må vente til det store kommer på et senere tidspunkt. Det er jo også fuglene, der i denne situation skal hjælpes.

Fuglehjemmet forventes at være klar til foråret 2009, og herefter vil der løbende blive omtale af arbejdet på denne side.

Danmarks Fugle Zoo - Frydenlund Fuglepark // Skovvej 48-50 // 5690 Tommerup // Tlf.: 64 76 13 22
Kornelius Marketing